MusMik - aktuelle hold og tilmelding

Retningslinier hos MusMik  i forhold til Covid-19

Publiceringsdato: 19. maj. 2020

Retningslinier og information i forhold til Covid-19 hos MusMik

MusMik har benyttet lukkeperioden marts-juni, til at få renoveret vores undervisningsrum så vi bla. har fået endnu mere gulvplads og højere til loftet. Vi har fået berøringsfri vandhane og papirhåndklæder på toilettet.

Hos MusMik må vi fortsat, efter 26.10, være mere end 10 til holdundervisningen og vi fortsætter derfor vores hold. 

Nye restriktioner betyder fra 29.10, at alle over 12 år skal bære mundbind eller visir i lokalerne. Dog ikke i undervisningsrummet.

Det vil sige at alle voksne deltagere og undervisere skal bære mundbind/visir når man kommer og går samt opholder sig i venteværelse, gang, toilet og køkken.

Under covid tager vi ikke gæster ind til undervisningen, dvs. at det ikke er muligt at få besøg af en ekstra forælder, bedsteforælder eller søskend til en af timerne. Det er dog muligt at barnet deltager med en anden voksen end normalt, til en eller flere af timerne.

Det er fortsat muligt at booke erstatningstimer på Mit MusMik, men da vi har sat vores deltager antal ned, kan det være sværere at finde en ledig/aflyst time på nogle hold. 

Deltagerantal

Vores deltager antal er sat ned til 5-10 deltagere (børn) pr. hold. 

Holdbetaling

Ved tilmelding til alle kommende hold vil holdbetalingen blive hævet omkring holdstart. I tilfælde af en ny regeringsbestemt nedlukning vil MusMik tilbagebetale hævet holdbetaling for uafholdte timer.

Retningslinjer for deltagere og for MusMik: (sendes til alle holddeltagere inden holdstart)

MusMik tager ansvar for at:

  • Der er håndsprit til rådighed samt engangshåndklæder og berøringsfri vandhane på toilettet.
  • Gøre grundigt rent og sørge for desinficering af flader (dørhåndtag, vandhaner, Wc mm.)
  • Lufte grundigt ud i samtlige rum før, under og efter timerne. (Er du kuldskær, så sørg for at have varmt tøj på).
  • Rengøring af legeting, instrumenter og redskaber mellem hver time. Der vil dog være ting som ikke kan tåle sprit, sæbe og vand. For disse vil vi enten undlade brug eller sørge for brug af håndsprit inden og efter brug.
  • Tilrettelægge undervisningen med øje for at holde afstand (bla. ved større benyttelse af hele rummet til rundkredse med større afstand når vi sidder, og danser). Det skal dog fortsat være sjovt, hyggeligt og lærerigt og vi er bevidste om at vi har med små børn at gøre.
  • Ekstra tid er lagt ind mellem de fleste af vores timer.
  • Ekstra desinfektion af undervisningsrummet og legesager med UVC lys

Retningslinjerne for at komme til Rytmik hos MusMik er. at du er bevidst om din del af ansvaret for at overholde følgende retningslinier:

  • At du og dit barn ingen covid-19 symptomer har, eller har haft, inden for de seneste 2 døgn.
  • Hvis I har været i kontakt med en der ersmittet, skal I have en negativ covid test eller have været i karantæne før i deltager.
  • At du og dit barn bruger håndsprit eller vasker hænder når I kommer ind hos MusMik og mens i er der. Der vil være placeret håndsprit ved indgangsdøren og i samtlige rum.
  • At barnets ansigt er rent
  • Undgå unødigt ophold i gangen, da denne ikke er bred. Sko kan evt. tages af på trappen. De skal stilles på trappen eller i gangen. Overtøj kan hænges i gangen eller lægges i venteværelset.
  • I denne overgangsperiode opfordrer vi desuden til at forlade MusMik når timen er overstået, særligt hvis der er planlagt hold efter jeres eget, således at der ikke er flere mennesker end nødvendigt i lokalerne.

 

 





  • 19. maj. 2020: Retningslinier hos MusMik i forhold til Covid-19




  • MusMik - babyrytmik og musikalsk legestue