Livskompetence
(Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, udgivet på Hans Reitzels forlag. www.hansreitzel.dk)
Den tidlige musikalske stimulation er af væsentlig betydning for barnets harmoniske udvikling på alle områder. Men det allervæsentligste er dog den berigelse og uudtømmelige kilde til glæde og livsfylde, som musikken kan give – fra fødslen og op gennem hele tilværelsen.
Musik er et enestående redskab til at øge og styrke det, som man kan kalde barnets livskompetence – forstået som evnen til at klare sig i livet, til at kommunikere, til at håndtere problemer, til at finde glæde og til at føle mening i tilværelsen.
Et barn der har fået stimuleret og udviklet sit musikalske potentiale, vil formentlig være i besiddelse af et større og mere nuanceret udtryksregister og en mere differentieret kontakt til egne og andres følelser.
Forudsætningen for at kunne give udtryk, det være sig sprogligt, musikalsk eller kropsligt, er imidlertid, at der forud har været indtryk.
En musikalsk start i livet betyder dannelse for livet – på alle planer og i alle slags relationer, personlige såvel som sociale og arbejdsmæssige.
Alting tyder på, at sammensmeltningen af musikalske og emotionelle oplevelser har afgørende betydning, ikke blot for barnets senere holdning til musik, men også for barnets måde at opleve, opfatte og forholde sig til livet på. Desuden styrkes den kommunikative og sociale dannelsesproces, som er afgørende for barnets selvfornemmelse og identitetsfornemmelse.
Sansestimulation
Sansestimulation vikler sig som en rød tråd gennem alle aktiviteterne i MusMik. Vi mennesker er sådan indrettet, at når flere af vore sanser stimuleres samtidigt, bliver virkningen af hver sans forstærket.
Stimulans af barnets sanser er essentielt for dets fysiske, psykiske og motoriske udvikling. Samtidig kan sansestimulans være en kilde til glæde og æstetiske oplevelser.
(Følgende indeholder større passager- og egen bearbejdning af passager fra Anne-Mette Riis oversættelse og bearbejdning af Bente Pedersens kapitel i bogen: ”Musikk med de minste”).
Sanser
Vi har syv sanser: syns, -høre, -smags, -lugte, -føle, ligevægts (labyrint)-, og led-muskelsansen.
De tre primære sanser: Ligevægts/labyrintsansen, følesansen og muskel-ledsansen.
Labyrintsansen
Labyrintsansen er en balance og ligevægtssans, og en af de sanser der er tidligst udviklet. Når fosteret er elleve uger, har det udviklet labyrintsansen, som stimuleres allerede fra dette tidspunkt.
Labyrintsansen sidder indenfor det indre øre og består af tre buegange og to små sække. Der er væske i dem, og når man bevæger hovedet, vil den måde væsken står på registreres i hjernen. På den måde ved man, hvordan hovedets stilling er.
Desuden registreres forholdet til tyngdekraften - eksempelvis om man er i balance eller ved at falde. Dette er af betydning for den totale balance, som udgøres af de tre primære sanser og synet sammen med utallige andre funktioner hos barnet.
Labyrintsansen stimulerer sammen med andre sanser også hjernens vågenhed og parathed. Derfor er det afgørende, at spædbarnet ikke altid bliver lagt ned i ro og stilhed. Det har behov for at labyrintsansen stimuleres, og det sker ved, at der kommer bølgegang i væskerne. Barnet skal bevæges i alle mulige retninger.
Børn i småbørnsalderen finder selv på lege, der stimulerer labyrintsansen. Et barn vil aldrig gå langs den brede landevej, hvis der er et stengærde i nærheden at balancere på, eller en passende gren eller et gelænder man kan klatre på. At gynge, glide og svinge er tilbagevendende lege for børn i alle lande. Det udvikler vi i sangene og legene: vuggesange hvor barnet svinges og gynges, ridde-ranke sange hvor barnet løftes eller ”dyppes” med hovedet nedad, og sanglege med snurren og hoppen er alle blandt de sange, der stimulerer labyrintsansen.
Følesansen (taktilsansen)
Dannes i fosteret ligeså tidligt som labyrintsansen. Der sidder følenerver overalt i huden og i slimhinderne.
Det er ikke tilfældigt at følelse betyder to ting:
- at man kan føle med sine følenerver
- at man har følelser
Der er en nær forbindelse mellem det at blive berørt, at berøre og det at få et normalt følelsesliv.
Mange legesange har et element af berøring i sig: sejlesange, fingerlege på og med det lille barn, toglege og mange sanglege.
Følesansen kan også stimuleres ved at barnet fra en vifte, mærker vinden mod sin hud, eller fintforstøvet vand på huden.
Større børn finder stor glæde ved at føle på (og dufte til) forskellige ting, som eksempelvis kan indgå i rytmelege og lære. Eksempel: rytmen for ordet ”stjerneanis” klappes (sammen med andre ord/ting) i en større legesammenhæng, senere tilføjes legen kort med rytmenoder for de samme ord, som igen klappes og siges.
Muskel-ledsansen
Muskel-ledsansen dannes i fosterlivet lidt efter de to foregående sanser, og funktionen er afhængig af, at disse to fungerer godt. Dens modtagerorganer befinder sig i alle muskler, sener og led. Deres funktion er stort set at fortælle hjernen, i hvilken stilling de forskellige dele af kroppen befinder sig. På den måde får den betydning for kropsoplevelsen, kropsbevidstheden og for den totale balance, da den er med til at give besked om, hvorvidt kroppen er i ligevægt eller i færd med at miste balancen. Det vil sige, at muskel-ledsansen er med i alle bevægelser.
Deraf kan man slutte, at i alle danse, i alle lege og sanglege trænes og udvikles denne sans, således at barnets bevægelser bliver sikrere og mere og mere hensigtsmæssige, - forudsat at labyrint- og følesansen har været i orden.
Krydsbevægelsen
Betyder meget for hele barnets bevægelsesmønster. Det er ikke en sans, men handler om de to hjernehalvdeles samarbejde, således at arme og ben kan fungere sammen på en hensigtsmæssig måde. Dette sker via en bro mellem de to hjernehalvdele.
Det er godt at kunne bruge de to hjernehalvdele sammen på alle mulige fornuftige måder, krydsbevægelsen er én af dem, - det vil sige, at man bruger den ene arm og det andet ben i aktiv bevægelse.
Et barn bruger krydsbevægelsen, når det åler sig, kryber, kravler, løber og kaster en bold. Krydsbevægelsen forekommer i mange lege og sanglege.
Følelser
Det er som tidligere nævnt, ikke tilfældigt at ordet følelser både kan betyde de følelser vi har, og det vi føler kropsligt.
At vi bliver fysisk berørt som små, er en nødvendighed og en forudsætning for, at vi kan udvikle vores følelsesliv på den bedste måde.
Sanser, bevægelser, sange, danse, rytmer og lege er afhængige af følelser. I vores tale og sang afspejles vores følelser.
Inden for forskningen bliver man mere og mere opmærksom på, at følelser har en overordnet styring af alle vores funktioner. Positive følelser og motivation overfor det vi arbejder med, giver et helt andet resultat end et negativt udgangspunkt.
Al bevægelse, og specielt sang og dans, vil næsten altid skabe glæde i kroppen. Men også en sørgmodig sang kan være positiv. Vi kan få levet nogle følelser ud, komme igennem et følelsesregister og få en følelse af at blive renset.
Bevægelse og aktivitet gør én høj, - det kender vi fra sportsudøvelse. Der frigøres stimulerende stoffer i kroppen. Under bevægelse i form af sang og dans er der den ekstra ”ingrediens”: følelserne. Derfor kan sangen og dansen være væsentlig for livskvaliteten for både børn og voksne.
Hørelsen
Høresansen er dannet af det samme væv som labyrint(ligevægts)sansen, men den begynder at fungere lidt senere. Den er ikke en såkaldt primærsans, men den er væsentlig for opfattelse af musik og sang og således til inspiration for dans og bevægelse.
Høresansen begynder at udvikle sig i 5.-6. graviditetsmåned og denne udvikling fortsætter hen til ca. 6 måneder efter fødslen. Fosteret hører moderens hjertelyd, det bevæger sin krop i takt med sin mors tale, og undersøgelser viser, at det kan sanse det følelsesmæssige indhold i moderens stemme. Fra omkring 30. uge er de neurologiske forudsætninger tilstede, for at fosteret tilmed kan lagre lydindtryk i hjernen.
Tilslut kan nævnes, at det menes at musikalsk læring og kompetence, er det led, der kan forbinde og derved forbedre indlæring af andre kompetencer som eksempelvis - det logisk matematiske, det sproglige, det rumlige og det kropslige.