Babyer er instinktivt mere modtagelige for musik, klangfarver og klangkvaliteter end på noget senere tidspunkt i livet. Allerede det 6 måneder gamle foster er et bevidst, reagerende lille menneske, der kan høre, se, smage, opleve, lære, huske og føle.

Det er en veldokumenteret kendsgerning, at fosteret og det nyfødte barn reagerer på musik og rytmiske påvirkninger. Fosteret bevæger sin krop i takt med sin mors tale, og undersøgelser viser, at det kan sanse det følelsesmæssige indhold i moderens stemme.

To måneder gamle spædbørn efterligner ikke bare udtrykket i moderens og faderens sang, men også tonehøjden og melodiens bevægelse. I fire–måneders-alderen kan de også efterligne rytmen i sangen. Barnet er meget sensitivt over for stemninger og lytter først og fremmest til budskabet i forældrenes stemmer. Og det oplever stor tryghed ved at genkende deres stemmer.

Når man synger, kan man udtrykke flere følelsesmæssige nuancer, skabe flere billeder og genkalde flere varme erindringer, end når man taler. De bedste stemmer er mors og fars stemmer, uanset hvor ”godt” eller ”dårligt” de synger.

Oplevelser hvor barnet er i tæt fysisk og psykisk kontakt med forældrene, som når man synger vuggesange eller leger ride–ranke–lege, vil skabe tryghed og oplagres som positive erfaringer. Og forældrene vil gennem kombinationen af sang, berøring og bevægelse kunne udtrykke deres kærlighed, varme og inderlighed på en nuanceret måde. (Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, udgivet på Hans Reitzels forlag. www.hansreitzel.dk).