MusMik for børn på rytmikholdene fra 0-3 år henvender sig både til fædre og deres børn og til mødre og børn.

Følgende er taget fra bogen Barnet og Musikken, Inge Marstal, 2008, Hans Reitzels forlag. Teksten sætter især fokus på den fysiske, mentale og musikalske relation mellem far og baby. Det er værd at nævne at far, når barnet bliver større, fortsat er fuldt ud ligeså ”brugbar” og kompetent i det musikalske samvær, som mor.

Faderens følelsesmæssige engagement er for det meste nøjagtig lige så stærkt som moderens, og såvel betydningen af den emotionelle og fysiske kontakt mellem far og barn, som det gensidige behov, er indiskutabel.

Allerede i fostertilstanden kan far knytte bånd mellem sig og barnet ved at synge og tale til det gennem mors mave. Faderens stemme vil skille sig ud og genkendes af den nyfødte.

Det er dokumenteret at fædre på lige fod med mødre har en fundamental omsorgskompetence, som giver sig udslag i blandt andet evne til at skelne barnets forskellige signaler og evne til at kommunikere med barnet.

Det betyder dermed ikke, at mødre og fædre gør tingene på samme måde. Der kan blandt andet være forskel i deres måde at lege med barnet på. Fædre er ofte mere fysiske i deres leg, hvor mødre er mere stille. Denne forskel er med til at sikre forskellige typer af stimuli til barnet.

Det er vigtigt at far synger ligeså meget med sit barn som mor. At synge sammen er en af de fineste måder at føle samhørighed på. Gennem hinandens stemmer og gennem den fysiske kontakt og det nærvær, der er knyttet til, lærer man hinanden godt at kende. Nærvær skal forstås på både det psykiske og det fysiske plan, det vil sige både som det at være fuldt og helt til stede – at være koncentreret i samværet – og det at være fysisk til stede, det vil sige med kropskontakt, sidde på skødet, puslen osv.

Ved at lægge øret mod moderens mave og lytte til barnets hjerteslag, opstår den fineste mulighed for dobbeltkontakt. Både mor og barn bliver fysisk og emotionelt omsluttet af fars omsorg og ømhed.